Social angst og dødsangst?

Han sidder bare derhjemme. Går ikke ud. Har ikke lyst til at se andre mennesker. Du er faktisk ret bekymret for ham. Og når du kommer forbi, så er han meget kort for hovedet. Vil ikke tale med dig. Du har tænkt på at få ham til en behandler. Men hvilken? En coach, så han kan komme i gang med sit liv igen? En psykolog, der kan grave i hans erindringer og eventuelt finde ud af, hvad det er, der bevirker, at han er depressiv? Har du i virkeligheden ret til at få ham i behandling?

Den sociale angst

Det er et stort spørgsmål. Nogle vil svare ja. Andre vil sige nej. Men det du kan gøre, er at prøve at få ham i tale. For vi har helt sikkert at gøre med et menneske, der både lider under sorg og angst. Måske (forhåbentligt?) kun social angst. Måske en mere alvorlig form for angst. Dødsangst? Han har jo lige mistet et kært menneske. Så der er ikke noget at sige til det, hvis han er deprimeret.

Hør her, tingene hænger sammen – og vi kan ikke tillade os at tage for let på dem. Hvis han er deprimeret, så er der en grund. Det kan være det traume, som dødsfaldet har voldt ham, som er årsagen til depressionen. Men depression og angst går ofte hånd i hånd. Dødsangst er en alvorlig angstlidelse. Og den skal der altså behandling til at tackle. Det er de færreste, der kan håndtere dødsangst uden hjælp. Professionel hjælp. Netop fordi denne angstlidelse griber så dybt ind i vores psyke, at den kan blive årsag til alvorlige psykiske sygdomme, som depression er.

Total passivitet

Dødsangst viser sig ofte ved at vi bliver totalt passive – ligesom din ven er det lige nu. Den viser sig ved, at vi bliver meget bekymrede for andre i vores nærmeste omgangskreds (familiemedlemmer, partnere, børn mv.) men den viser sig også i, at vi er bange for at forlade dem, vi holder af – fx dig. Den viser sig også i, at vi uafbrudt tænker de værste scenarier og katastrofer frem. Der er mange symptomer på dødsangst, og vi må ikke ignorere dem.

Det er en ødelæggende og lammende tilstand at være i, når dødsangst sætter ind. Der skal gøres noget. Men du skal ikke påtage dig rollen som behandler for din ven. Du skal derimod forsøge at overbevise ham om, at livet fortsætter – med og uden angst. Og du skal forsøge at få ham overbevist om, at han kan komme af med den angst, som tynger ham helt ned i minusgraderne lige nu.

Behandling af svær dødsangst

Angsten for at dø skal han nok komme af med, når han først er kommet i behandling. Men behandling for dødsangst tager lang tid. Så det skal han også have at vide. Og inden han kommer helt tilbage til dig, så skal du være forberedt på, at det også kan være en hård omgang for dig. I skal dog tale med behandleren om behandlingen og de fremskridt, der sker. Netop fordi det er nødvendigt, at I også ser fremskridtene.

Scroll to Top