Lige nu sidder du og kigger på forskellige brochurer, som repræsentanten gav dig, da han var på besøg. Du havde ringet til ham, fordi I skal have løst et voldsomt problem: Manglende solafskærmning på kontoret. Og som tillidskvinde i organisationen, med særligt speciale i ergonomi, så er det en del af dine opgaver at finde en tilfredsstillende løsning. Du ved også selv hvor irriterende det kan være, når solens lys kan ses på din skærm. Det gør det svært at se, hvad du egentlig lige har skrevet i den mail, du skal have sendt.
Særlige gardiner til erhverv
Brochurerne indeholder oplysninger om forskellige typer gardiner til erhverv, som firmaet kan hjælpe jer med at få sat op. Der findes rullegardiner, lamelgardiner, almindelige stofgardiner, plissegardiner og andre særlige gardiner. Du forsøger at finde fordele og ulemper ved alle typer gardiner. Du kigger på brochurerne igen og igen. Det er faktisk ikke en hel nem opgave at finde en løsning på. På den ene side er lamelgardinerne elegante og nemme at håndtere. De kan regulere lysindfaldet ret nøjagtigt.
Rullegardinerne, på den anden side, er jo designet netop til at holde lyset ude. Men kan de ikke blive for overophedede? Brandfare! Du er ikke glad for tanken. Rullegardiner minder dig også om dengang, du var en lille pige og din mor rullede gardinet ned efter at have puttet dig, så du kunne falde i søvn. Kl. 19:00 om aftenen – alt for tidligt en sommer lørdagsaften.
Plissegardinerne er flotte. Men lidt besværlige. De skal reguleres manuelt. Og du kan lige forestille dig, at nogle af de ansatte ikke vil værdsætte dem. Du kigger på stofgardinerne. Du læser i brochuren og ser et eller andet om lydisolering og rumopdeling. Nå da, er det noget gardiner også kan bruges til?
Medarbejderne skal høres
Du lægger brochurerne med de forskellige gardinløsninger fra dig. Til side med dem. Du vil tale med medarbejderne om, hvilken solafskærmning, de foretrækker. Du ved godt, at der vil være nogle, der siger, at det skal være den klimavenlige løsning. Andre vil tale om elektronisk og manuel styring af solafskærmningen i timevis. Andre igen vil være ligeglade, så længe det bare fungerer for dem.
Du taler med en kollega fra en anden afdeling om dit lille problem. Rådet du får fra ham er simpelt – baseret på hans egen erfaring med at få lagt ny gulvbelægning. Han svævede længe imellem linoleum eller tæpper, men valgte at gøre en ting: Give sine kollegaer to valgmuligheder, som de kunne stemme om. Uden at du behøver at lytte til lange diskussioner og eventuelt skulle gribe ind. Så du gør, ligesom han gjorde: Vælger to typer lamelgardiner ud. Kopierer billederne af dem og sender dem til kollegaerne: Du forklarer, at I skal have ny solafskærmning og du har set på gardiner. Valget er faldet på lamelgardiner, og du vil gerne have deres oprigtige mening. Så kan de vælge den ene eller den anden type og sende dig besked i løbet af ugen? I skal bestille gardinerne i næste uge, så du værdsætter deres svar. Og du laver en aftale med montøren om, at han kommer og måler op i næste uge.
Radonbeskyttelse i parcelhuse
I de sidste mange år har det været meget populært blandt unge par, der gerne vil stifte familie, at købe et parcelhus. Nogle af dem har været heldige og har lavet en rigtig god investering. Andre har været mindre heldige og sidder nu med både gæld til kreditforeningen og studielånene.
Fælles for mange af dem er dog, at de nok har måttet tage et ekstra banklån, så de har kunnet få isoleret huset godt og klimavenligt. Og her er nogle af dem kommet til kort. Deres hus er nemlig bygget en gang allerede tilbage i ’60erne eller begyndelsen af ’70erne. I disse huse er gulvisoleringen som regel elendig. Kort sagt. Der er ofte kun et enkelt lag isolering i husets gulv. Dette er helt utilstrækkeligt. Det har de så måttet bruge penge på at få udbedret. I mange tilfælde har det betydet, at inden de kunne flytte ind, så har de måttet bryde gulvet op. Disse gamle huses terrændæk består nemlig kun af 3 lag under selve gulvbelægningen. Ofte har der kun været et enkelt tyndt lag isolering og dengang, huset blev bygget, var der ingen, der var opmærksom på Radon og radonbeskyttelse.
I disse gamle huse har der været en kapillar ( Det allernederste lag, der sikrer, at fugt kan trænge væk fra og ned i undergrunden). Oven på det er der støbt beton og oven på det ligger der så et ret tyndt lag isolering. Totalt mangelfuldt – og bestemt ikke tidssvarende.
I dag er den gængse anbefaling, at der skal være to lag isolering, hvoraf det nederste består af et materiale, der hedder Thermotec. (Et nyt materiale, der består af små kugler, hvilket betyder, at det er nemt at lægge totalt horisontalt på hele gulvets flade.)
Tæpper til erhvervsbrug
I alle tilfælde er løsningen, at gulvet bliver brudt helt op. Helt ned til kapillaren. Derefter skal der lægges isolering. (Thermotec) og oven på det skal der så lægges et lag beton, der kan lægges sammen med en membran, der beskytter imod Radon. I forbindelse med det, skal der også lægges god kantisolering. Dette lag kaldes for slidlagsgulvet. Ofte anvendes der Estrich slidlagsgulve, som er betongulve, der kan støbes ovenpå Thermotec. Begge materialer er isolerende og det er nemt at montere rør i Estrich slidlagsgulve, så det er en god måde at sørge for gulvvarme i huset på, når gulvet alligevel skal reetableres.
Oven på slidlagsgulvet kan den endelige gulvbelægning så lægges, hvis der er tilladelse til ikke at skulle lægge ekstra isolering ind. Det vil dog være fornuftigt at gøre dette. Om det skal være særlige erhvervstæpper, træ eller et andet materiale, der skal lægges på slidlagsgulvet, er op til de unge at bestemme. Det kommer nok lidt an på, hvor store lånene og gælden er. Men et godt forslag er linoleum. Dette materiale vinder da også mere og mere i popularitet. Det er et blødt materiale. Linoleum kan fås i forskellige farver. Det er nemt at holde rent, hvilket betyder meget i småbørnsfamilier. Og så er det utroligt slidstærkt. Dertil kommer at linoleum er et naturmateriale. Og så er det et prisvenligt materiale!
