Børn lærer sproget af deres forældre...
Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist – sproget automatiseres. Børn lærer imidlertid primært sprog af de voksne.
De lærer sig det sprog, de hører de voksne anvende - det gælder både det ordforråd og de vendinger, der kendetegner den enkelte families sprog - og de lærer sig den måde de voksne anvender sproget på, når de taler sammen, og når de taler om hændelser og oplevelser i tilværelsen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at alle voksne er sproglige rollemodeller, men at I som forældre har en særlig vigtig position i forbindelse med jeres barns sproglige udvikling.
For mange voksne er der et stedse mere udtalt behov for at få hjælp ti at håndtere børn, og det kan ofte opnås med en god coaching. Vidste du, at du helt gratis kan finde en coach her?
Dialogisk læsning
I stedet for en traditionel oplæsning hvor børnene kun lytter, betyder den dialogiske læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder.
Dialogisk læsning kan inddeles i tre dele, som er før læsning, under læsning og efter læsning:
Før læsningen
- Læs bogen før du læser med dit barn og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til I historien. når I læser den sammen.
- Gør læsningen til noget trygt og særligt.
- Præsentér bogen for dit barn: vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen.
- Stil spørgsmål til barnet om bogens udseende.
Lad evt. dit barn sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i historien.
Under læsningen
- Vær altid åben for spørgsmål undervejs. Når dit barn stiller spørgsmål, så stop op og besvar.
- Følg dit barns nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til dit barns interesse og lyt til dets svar. Inddrag dit barn som medfortæller.
- Ved genlæsning, vis bogen frem og opfordr dit barn til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne. Tilføj gerne ny viden til dit barns viden.
Efter læsning
- Samtal om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange dit barn hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at barnet husker dem og selv vil anvende dem.
Sproglege
Leg altid med sproget, så I gør det sjovt at lære nye ord og sætninger.Barnet opdager hurtigt nye muligheder, og det udfordres når sproget anvendes på en overraskende måde.
Eksorbitant gode artikler med godt sprog:
Leg med rim
Når forældre leger rim- og remselege med deres barn, kan dette med fordel gøres på enkelt rimordsniveau, fx 'Hvad rimer på lår (mor peger på sit hår)?' 'Hvad rimer på vand (mor peger på sin tand)?' ligesom det er en god idé at klappe de gamle klappesange som "Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup" og "Var du med dengang, da de døvstumme sang".
Foran-bagved legen
Visse lege gør stor lykke, når de leges med mor og far, fx foran-bagvedlegen. Mor sidder i lænestolen og leger dronning, og far står ude på gulvet. Mor kommanderer fra stolen: 'Kan du stå foran far?' 'Kan du kravle over far?' 'Kan du stille dig bagved far?' og så videre. Her er fokus på forholdsord, som er vigtige for barnet at tilegne sig, fordi børn ofte bruger forholdsord i deres rollelege.
Bombelegen
Hvis der er ønske om at lege med over- og underbegreber, kan man eksempelvis lege "bombelegen". Den går ud på, at man indstiller et æggeur, lægger det i en pose og forslår et bestemt ord fx skov. Nu skal alle i familien sige et ord, som relaterer sig til skov lige indtil uret ringer. Den, der har posen, når uret ringer, får lov til at bestemme det næste ord. Det er igen en meget konkret måde at lege med sproget på. Børn under fem år kan have brug for visuel støtte i form af billeder, dukkehusmøbler, plasticdyr o. lign. Mindre børn må gerne gentage ord, som allerede er sagt, fordi det skærper deres evne til sproglig opmærksomhed.
Bygge farvetårne
Mange børn kan godt lide små opgaveudfordringer. En populær leg er "Bygge farvetårne". Legen sætter fokus på, om barnet kan farverne og kan følge fars eller mors vejledning. For at lege legen har man brug for et atlas samt 2 x 5 klodser i forskellige farver, som kan stables. Før start forklares ganske kort: 'Se du får en gul, en rød, en grøn, en hvid og en blå klods, (tjek at dit barn kan farverne)'. Nu rejser vi atlasset op, så vi kan bygge hemmeligt. Jeg skal også bygge med. Nu skal vi bygge, som jeg siger (jeg er dirigenten). Er du klar? Læg den blå først – sæt den røde ovenpå – læg den hvide under den blå' osv. Når alle klodserne er brugt, flytter du bogen og ser om farvetårnene er ens. Det er en morsom leg og indimellem er farvetårnene ikke ens.
Kan du gætte, hvad jeg tænker på?
"Kan du gætte hvad jeg tænker på" er en leg, der kan leges alle vegne både i bilen, på cyklen og hjemme. Legen går i al sin enkelhed ud på, at barnet skal gætte, hvad den voksne tænker på. Det er vigtigt at vælge en genstand som er i barnets synsfelt, hvis barnet ikke er så gammelt. Et eksempel kunne være: 'Det jeg tænker på er noget man kan se sig selv i (Spejl)'.
Følg min instruktion
Man kan fx gemme en lille Bamse et uventet sted og skiftes til at fortælle, hvor Bamse er. Fx Bamse sidder i entréen, på badeværelset eller i skuffe nummer tre i køkkenet. Bagefter kan barnet gemme Bamse og fortælle, hvor den voksne skal lede.