sprogpakken

 
 
 
Om sprogpakken For pædagoger - 4-dages kursus For nøglepersoner - 6-dages kursus For forældre
For pædagoger - 4-dageskursus
 

Sprogpakkens 6-dages kursus

Målgruppe
Sprogpakkens 6-dages kursus er rettet mod nøglepersoner i de enkelte kommuner.

Opbygning
Kurset består af 3 x 2 kursusdage med to mellemliggende praksisperioder, hvor dele af kurset afprøves.

Overordnet mål
Det er kursets overordnede mål at styrke børns sprogtilegnelse via praksis der gør en forskel.

Kursets læringsmål
Det er kursets mål, at nøglepersonerne støttes i at varetage de særlige udfordringer, der er forbundet med at inspirere og udvikle arbejdet med børns sproglige udvikling i kommunens dagtilbud.
De tematikker, der indgår i 4-dages kurset betragtes som ”kernestof” i det videregående uddannelsesforløb, men dertil lægges en række tematikker, som særligt matcher nøglepersonernes opgaveportefølje.

Grundantagelse
Kurset bygger på den grundantagelse, at børn lærer sprog primært fra voksne via implicitte og eksplicitte læringsstrategier. Derfor er det vigtigt at

  • tilrettelægge hverdagen, så det enkelte barn får lejlighed til at lytte til og bruge sproget ofte, hvilket især understøtter talesproglige kompetencer.
  • iværksætte målrettede metoder, der både understøtter talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger og sikrer at børn med særlige behov nås.
  • nøglepersonerne understøtter udviklingen af en sprogstimulerende praksis i de enkelte dagtilbud.

Kurset har fokus på

  • Egen praksis - den sproglige rollemodel
  • Sprogtilegnelse (teorier og milepæle)
  • Sprogvurdering 
  • Understøttende sprogstrategier
  • Samtaler i hverdagen
  • Dialogisk læsning,
  • Struktureret (tematisk) sprogarbejde
  • Fokuserede behov
  • Forældrevejledning
  • Kollegialt samarbejde
  • Processtyring og -ledelse
  • Forandringsprocesser
  • Formidlingspædagogik
  • Uddybende viden om børns sprogtilegnelse, sprogvurdering og indsatser, der understøtter børns sprogudvikling
  • Uddybende viden om læreprocesser
  • Vejledning og supervision
  • Den lovgivning, der ramme- og målsætter børns liv

Kursusplan

Sprogpakken: 6-dagskursus - kursusplan

(se figur i stor)

Baggrund for kurset
Kurset og materialerne til kurset er udviklet af sprogpakkens udviklingsgruppe, som består af repræsentanter for professionshøjskolerne UCC, VIA og UCL. Materialerne er baseret på den nyeste forsknings- og praksisviden via en forskningsoversigt og en praksisundersøgelse, som er udarbejdet af Center for Børnesprog ved SDU, med fokus på

  • hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn og indikatorer, der i særlig grad er velegnede til at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats og som derfor skal sprogvurderes?
  • hvilke metoder (inkl. redskaber), strategier og aktiviteter der er mest effektive i forhold til at udvikle og understøtte børns sprog hos både sprogligt velfungerende børn og børn med sproglige problemer både i dagtilbuddet og i hjemmet?
  • hvordan forældre bedst kan inddrages i sprogarbejdet
  • hvilke former for efteruddannelse af pædagogisk personale, der har haft dokumenteret positiv effekt på børns sprog?

Kurset didaktiske koncept
Kurset er tilrettelagt, så det understøtter en praksisnær og interaktiv læring, der skal sikre varig effekt efter kursets ophør. Dette sikres yderligere igennem en e-læringsplatform, hvor alle sprogpakkens materialer vil være tilgængelige under og efter kursets ophør. Kurset er bygget op omkring få og klare læringsmål i relation til instruktive strategier, der kan anvendes i den daglige praksis både i forhold til børn med almindelig sproglige udvikling og i forhold til børn med fokuserede behov. Læringsmålene opnås gennem en introduktion til målrettet teoretisk viden, anvisninger på konkrete handlinger i praksis og igennem refleksion over praksis.

Website Folder om Sprogpakken
Tekst Folder om Sprogpakken
Tekst kursusoversigt
PDF Sprogpakkens målhieraki